Arbejdsmiljø uden bøvl

De allerfleste ledere synes, at arbejdsmiljø er besværligt. Det er ikke fordi, de ikke gerne vil, men det ender i uoverskuelig lovgivning, der ændrer sig konstant, papir for papirets skyld og ting, man har overset eller ikke vidste. Mange ledere og sikkerhedsrepræsentanter har sagt til os:" Nu har vi gjort det, så godt vi kan, men hvis de vil, finder de sikkert et eller andet."

Det er tankevækkende, for det er nok et af de eneste arbejdsområder i en virksomhed, hvor virksomheden ikke selv ved, om den er indenfor eller udenfor lovens rammer. Og vi medgiver gerne, at moderne arbejdsmiljø har en tendens til at blive papir og danske stile frem for konkrete løsninger på reelle problemer. Det er bestemt ikke en udvikling, vi er begejstrede for, og vi gør da også vores for at stikke en kæp i hjulet, når vi kan komme til det. MEN virksomheden skal klare skærene her og nu. Hvad kan vi gøre ved det?

Vores abonnementsløsninger indebærer, at virksomheden overlader papirarbejdet og de danske stile til os. Til gengæld hjælpes vi ad med at finde gode løsninger på de reelle problemer, der kan være i virksomheden, og vi tænker fremadrettet: Kan vi erstatte et kemisk produkt med et andet? Kan vi finde en helt anden måde at udføre et stykke arbejde, så vi undgår påbud om dyre, tekniske løsninger?

Den anden løsning hedder et arbejdsmiljøcertifikat; altså en slags ISO-certifikat for arbejdsmiljø. Skulle det give mindre papir og færre unødige procedurer? Ja, langt hen ad vejen, fordi det giver mulighed for at koncentrere sig om virksomhedens reelle problemer i stedet for de mange pseudoproblemer, vi desværre har set over de seneste år. Og vi har fundet en løsning, der betyder, at det ikke behøver at blive vanvittigt dyrt - specielt ikke, hvis man gør det sammen med et kvalitetscertifikat.