Undskyldninger

Detaljer

Senest opdateret: Mandag, 12 marts 2012 08:40

Målestok under lavmål

Når myndigheder begår fejl, er det ofte uhyre tidsforbrugende at få rettet op. Det alene er en god grund til, at alt for mange ikke klager, og at vores myndigheder derfor fremstår noget mere pletfri, end de er. Og når man så endelig får ret, kan man være helt sikker på IKKE at få en undskyldning – myndighederne har nemlig efter egen målestok ikke gjort noget, der er juridisk ansvarspådragende – moral, faglig etik og almindelig god opførsel er erstattet af en beskæmmende begrænset målestok.

I 2011 kørte en tilsynsførende fra Arbejdstilsynet forbi to stilladsfolk, der var ved at sætte de sidste plader på en overdækning på et 15 meter højt stillads. Den tilsynsførende mente, at de to overtrådte sikkerhedsreglerne for stilladsarbejde. Han nedlagde forbud mod at fortsætte arbejdet og fremsendte et bødeforlæg på 25.000 kr. tilvirksomheden.

Både mester og medarbejdere mente, at de havde arbejdet efter reglerne, og at de på ingen måde havde opført sig farligt. Mester skrev derfor en klage over bøden til Arbejdstilsynet.

Det var en glimrende og umisforståelig klage, men som man sikkert godt kan forestille sig, overholdt den ikke helt de gængse standarder for klager til myndigheder, den røde tråd var sine steder lidt hullet eller bukket. Men som sagt – det var umisforståeligt en klage over et bødeforlæg skrevet på godt, praktisk håndværkerdansk. Cirka tre uger efter kom Arbejdstilsynets svar begået af en jurist : Det stod godt nok i teksten, at det var en klage, men da det i udformning ikke lignede en klage, kunne man ikke behandle den!

I mellemtiden var virksomheden blevet kunde hos os. Vi er en lille rådgivervirksomhed, som bl.a. beskæftiger os med arbejdsmiljø. Vi fik skrevet en ”rigtig” klage med henvisninger til paragraffer i alverdens lovgivning og en teknisk udredning af de ret komplicerede regle. Det affødte naturligvis et svar: Arbejdstilsynet fastholdt, at der var tale om en alvorlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven, som skulle straffes med bøde.

Da virksomheden nægtede sig skyldig, blev sagen nu overgivet til politiet i form af en pæn og høflig mand, der foretog en telefonisk afhøring. Han kendte intet til virksomhedens klage – den var ikke blevet oversendt fra Arbejdstilsynet – hvorfor mester selvfølgelig tilbød at fremsende den til politiet. Som sagt så gjort. Dernæst ventede vi 4 måneder.

Og så kom afgørelsen: Politiets advokatur for særlovskriminalitet vurderede, at sagen var grundløs! Det kan vi kun være tilfredse med.

Men der er to skår i glæden: For det første har det kostet os i omegnen af 15 rådgivertimer at skaffe virksomheden retfærdighed. Omregnet til rådgiverhonorar betyder det, at det ville have kostet virksomheden cirka 12.000 kr. at slippe for at betale en grundløs bøde på 25.000 kr. Jeg skriver med vilje ”ville have kostet”, for i vores virksomhed har vi besluttet, at alle vores faste kunder får hjælp til berettigede klager som en del af vores abonnementsydelse. Det har vi, fordi vi ikke mener, vi etisk og moralsk kan forsvare, at der ikke rettes op på fejl og uretfærdigheder, fordi ofrene selv skal betale gildet. Det betyder til gengæld, at vi i 2011 har leveret rådgivertimer svarende til 137.000 kr. for at rette op på myndighedernes fejl. Jeg nævner ikke tallet, fordi vi gerne så en indbetaling fra diverse myndigheder til os, men fordi det understreger, at det er rystende billigt for en myndighed at begå fejl og overlade det til ofrene at rense sig selv på myndighedernes præmisser.

For det er jo lige præcis problemet: De allerfleste ofre kan ikke tage til genmæle og få ret over for en myndighed. Lovgivningen i dag er så teknisk og detaljeret, at selv myndighederne ofte bliver i tvivl. Et andet eksempel kan illustrere dette:

I en anden sag om et bødeforlæg på 25.000 kr. fra Arbejdstilsynet mødte jeg som bisidder for virksomheden i retten. Sagen var rystende dårligt efterforsket af såvel Arbejdstilsynet som politiet. I retten spurgte vi den tilsynsførende, om han kendte indholdet af en af Arbejdstilsynets egne, interne instrukser. Svaret var nej, for:” Der er så mange instrukser, dem kan vi da ikke nå at læse.”

Og hvad nu med det andet skår i glæden? Når nu Arbejdstilsynet har taget så grundigt fejl, kunne man jo forestille sig et lille brev til virksomheden á la:” Kære virksomhed. Vi må konstatere, at vi har taget fejl. Det tager vi naturligvis til efterretning. Vi vil gerne undskylde for forløbet og den tid, I sikkert har måttet bruge på sagen. Med venlig hilsen.

Næh, nej. Ingen undskyldning – faktisk overhovedet ingen kvittering fra Arbejdstilsynet på afslutningen af sagen. Og det kunne jeg da heller ikke forvente, lyder reaktionen fra folk flest. For en myndighed siger aldrig undskyld.

Og jo tak ,det er gået op for mig, men det er vel ingen naturlov? Myndigheder og myndighedskultur er skabt af mennesker, derfor kan vi også beslutte, at myndighederne skal overholde almindelige regler for moralsk acceptabel opførsel. Da mine børn var små, lærte jeg dem, at det ikke gør ondt at sige undskyld. Det har de haft glæde af mange gangen siden. Det har skaffet dem et smidigt forhold til deres omverden og sikret dem en del nyttig viden, som kommer af at erkende en fejl og blive klogere. Hvad skulle der være i vejen for at nogen lærte myndighederne samme gode leveregler?

Tilsyneladende to ting: Myndigheden er ikke et menneske, men derimod en institutionel maskine, der skal være objektiv og retshåndhævende. En del myndighedspersoner ser åbenbart dette som den direkte modsætning til det at være menneske, og i den særlige myndighedsmanagementlogik bliver konklusionen derfor, at myndigheden hverken kan eller må overholde almindelige mellemmenneskelige regler for god opførsel.

Samme særlige myndighedsmanagementlogik modsætter sig oveni enhver form for undskyldning med det argument, at myndigheden ikke har handlet ansvarspådragende. Det kan være, myndigheden tog fejl i sin afgørelse, men myndigheden har ifølge denne logik ret til at tage fejl, så længe den ikke opfører sig juridisk ansvarspådragende og dermed risikerer et erstatningskrav. Med andre ord: Myndigheden kan ikke erkende en fejl og sige undskyld, for gør den det, kan undskyldningen opfattes som en invitation til at kræve erstatning, og det vil myndigheden for enhver pris undgå. DERFOR siger man ikke undskyld, og DERFOR ser vi gang på gang, at eksempelvis Arbejdstilsynet trækker et påbud tilbage med argumentet: Afgørelsen var skam fagligt helt rigtigt, men vi fandt lige en lille administrativ fodfejl – dette i sager, hvor de faglige mangler i afgørelsen kan gennenmskues af et børnehavebarn, og myndighedernes bortforklaringer mest af alt ligner samme børnehavebørns let gennemskuelige forsøg på at redde ansigtet ved hjælp af stalinistisk historieskrivning.

Men lad os lige fryse billedet: Hvis der ikke er grund til at sige undskyld, må årsagen være, at myndighedens handling er OK. Og hvis myndighedens handling er OK, med mindre myndigheden kan retsforfølges, har vi ad bagdøren fået indført en ny og uhørt lavpandet målestok for almindelig anstændighed og moral.

Her fristes man til at erindre diverse myndigheder om visdommen i fortalen til jyske lov, men lad mig i stedet afslutte med nogle forslag til adfærdsforbedrende ændringer:

• Det skal have konsekvenser, når myndigheder laver fejl. Det skal det, fordi myndighederne skal tvinges til at udføre et kvalitativt rimeligt arbejde.
• Konsekvensen bør som minimum være, at man siger undskyld og sørger for at afslutte sagen på eget initiativ. Undskyldningen skal gives uden forbehold og forklædning af den eller de personer, der har begået fejlen og med godkendelse af en relevant leder.
• Såfremt myndighederne ikke accepterer pligten til at undskylde og rette fejl, må konsekvensen være, at man som borger eller virksomhed kan aflevere en regning for de ressourcer, der er brugt på at sikre retten og rette op på myndighedens dårlige arbejde. Dette bør ikke være et spørgsmål om jura men om almindelig accept af, at fejl kan have konsekvenser. Her taler vi ikke erstatning men alene dækning af faktisk afholdte omkostninger – et bilag må være nok.